Få info om videoer fra Videoday 2010 og invitation til fremtidige arrangementer
København, 26. april 2010
I 23 ser vi hver uge nye eksempler på organisationer, medier og virksomheder, der kaster sig ud i at arbejde med video på nettet. Det er stadigt tidligt, og mediet er endnu langt fra en fast form, hvilket giver plads til et væld af ideer og måder at bruge video på. Men der har ikke været noget sted for alle dem, der interesserer sig for, eller arbejder med, video på nettet til dagligt. Et sted at mødes, dele erfaringer, inspirere og lære af hinanden. Derfor har vi taget initiativ til den årlige begivenhed Videoday, der afholdes første gang den 3. juni 2010.
Vi har inviteret en række af Danmarks pionerer indenfor brugen af online video til at dele deres erfaringer. Du kan møde mere end 30 undervisere og foredragsholdere - blandt andet folk fra Vodafone, Jyske Bank, Aarstiderne, Novo Nordisk, Team Danmark, Hjemmeværnet, Ekstra Bladet, Bilmagasinet, Det Kongelige Teater og FDB.
Hør hvordan video bruges på intranettet, om en videostrategi kan tiltrække flere kunder i en netbutik, og hvilke udfordringer man møder, hvis man åbner et videocommunity for 49.000 medlemmer. Derudover er der indslag om brug af video til kampagner, events, produktservice, medier, videosektioner og brand-channels.
Udover udveksling af erfaringer og ideer, er der i løbet af dagen en række workshops, der giver konkrete tips til, hvordan du kommer i gang med alt fra videoproduktion til produktionskoncepter, UI-design, site-design, identitet, udvikling af programformater, virksomhedens videoredaktion, samt et indblik i, hvad der virker på nettet, når mediet er video.
Dagen inkluderer også en række keynotes, der stiller skarpt på de store linjer inden for udviklingen af online video. Hvad bruger organisationer webvideo til, hvordan er billedet i udlandet, hvor mange ser video på nettet i Danmark og hvordan vil nye tekniske standarder som HTML5 påvirke online video?
Vi begynder klokken 9 og kører på til 17.30, hvorefter vi satser på, at solen tillader barbeque og sommerstemning på Holmen.
Vi arrangerer Videoday i samarbejde med FDIM (medier i Danmark), Kommunikationsforum (kommunikationsfolk) og FDIH (e-business og e-handel).
Hvis du vil med er tid og sted: Torsdag d. 3 juni 2010 — 09:00 - 17:30 + bbq. Holmen, Arkitektskolen, Danneskiolds-Samsøes Allé 51-53.
Det koster kun 1295 kroner per person. Hvis du er medlem af FDIM, Kommunikationsforum eller FDIH, kan du få billetten til 895 kr. excl. moms. Tilmeld dig.
Vi håber at se dig til Videoday.
Mvh.
| Videoday arrangeres af 23 i samarbejde med FDIM, Kommunikationsforum og FDIH | |||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Om 2323 builds visual sharing tools for personal and organizational use. Our products are helping individuals, groups, businesses and institutions to act visually in more than 200 countries across the globe on a daily basis. |
Hvorfor VideodayI 23 manglede vi et sted for alle dem, der interesserer sig for video eller arbejder med video på nettet til dagligt. Et sted at mødes, at dele erfaringer, inspirere og lære af hinanden. Derfor har vi taget initiativ til den årlige begivenhed Videoday. |
895 DKK for medlemmer af Kommunikationsforum, FDIH eller FDIM
|